Børnehaver i København - side 12

Jeg har haft en ubehagelig oplevelse som primært var med lederen Sidsel i den tid min datter gik i vuggestuen. Jeg er helt enig i at det er bedst at reagere og handle i god tid hvis der er en bekymring omkring barnet, heller før end for sent, det bakker jeg fuldstændig op om! Men i vores tilfælde, hvor jeg til vores første møde deler at min datter og jeg har haft en svær start på livet da jeg var udsat for vold fra barnet’s far, som gjorde at vi flyttet på krisecenter da min datter blev født. Alt dette har selvfølgelig også sat spor inde i mig, og som gør at jeg til tider kæmper med angst som jeg også får professionel hjælp til. Min datters sundhedsplejerske som også er med til mødet fortæller lederen at der absolut ingen bekymringer er trods vores svære start, og hvis jeg får det svært med angst så har jeg den bedste støtte hos min familie, og jeg er god til række ud efter dem når der er brug for det. Og hun fortæller at det bedst at vi er ærlig og åben så vi kan gribe hinanden bedst muligt En dag ved aflevering er jeg ikke tryg ved at gå fra min datter i vuggestuen, da der er en del kaos og uro inde i stuen. Jeg ser de er 2 personale der ser ret presset ud til 14 børn de passer. (For mit vedkommende er det også alt for mange børn at have ansvar for, men jeg er fuldstændig grøn på dette område da det er mit første barn. Lederen fortæller mig senere at sådan er vilkårene) jeg spørger personalet om det er ok at jeg venter lidt med at gå, da jeg har ondt i maven over at forlade min datter på lige dette tidspunkt. Og det svaret de ja til. Samme dag får jeg et opkald af lederen som spørger om vi skal tage et møde omkring dette da hun kunne forstå at havde været utryg ved at aflevere mit barn. Det svare jeg selvfølgelig ja til. Et par dage efter får jeg et nyt opkald af lederen, hvor jeg føler at det hele tager en drejning til noget helt andet. Vi har endnu ikke fået holdt det møde omkring min utryghed ved at gå fra mit barn. Men dette opkald handler om at hun er bekymret for mit barn, fordi vi har haft en svær start, fordi jeg har angst og fordi min datter har været meget syg på de 7 uger hun har gået her (min datter har været uheldig og hårdt ramt under hendes indkørsel, hvilket jeg også får afvide af sundhedsplejersken er ganske normalt da hun møder så mange nye bakterier og viruser) og hun slutter af med at sige at hun vil skrive en underretning med en ubehagelig toneleje. Alt dette kommer som et kæmpe chok for mig at hun nævner det, og det er virkelig ubehageligt at det bliver taget over telefonen hvor jeg får skabt en masse panik og angst inde i mig og jeg er alene derhjemme med mit barn. Jeg må derfor bede hende om vi ikke taler mere over telefonen og istedet finde en dag vi kan have et møde om dette, så jeg også har mulighed for at have bisidder med mig. Jeg føler her at min tillid og tryghed til lederen er mistet ret meget, da jeg føler at jeg har blottet mig ved at fortælle vores historie som nu bliver brugt imod os. Jeg er ked af det og frustreret over hvordan det er havnet sådan her. Lederen og jeg lavede en tydelig aftale om fra start at vi involver hinanden ved det mindste, og vi er åben og ærlig for hjælpe bedst. Men dette føltes som et angreb. Jeg kontakter sundhedsplejersken og deler dette som også kommer meget bag på hende, og kan ikke forstå at lederen vil lave en underretning når hun lige har fortalt der absolut ingen bekymringer er. Jeg bliver indkaldt til et møde hos bbu som står med underretning, hun fortæller mig at jeg ikke skal være nervøs da hun vil lukke sagen, fordi der ikke er nok kød på, sagde hun med egne ord. Da jeg har mistet tilliden og trygheden hos lederen, og gik med ondt i maven hver gang jeg stod ved vuggestuen, om hun pludselige vil starte en ny bekymring i gang igen, derfor valgte jeg at melde mit barn ud. Min datters sundhedsplejerske bakket mig op i at melde mit barn ud derfra. Jeg vil fremover passe på hvem jeg deler vores historie med, selvom det ikke burde være et tabu